Fritidshus - SOLGT

Velindrettet fritidshus på skøn, velbeplantet grund

Handy træfritidshus med lyst interiør beliggende på en dejlig, velbeplantet grund. Huset er oprindeligt fra 1967 og står generelt i oprindelig stand. Ejendommen er dog opgraderet ned nyt tag i 2021 og ny varmepumpe. Interiøret er kendetegnet ved hvidmalede vægge og lofter samt trægulve. Indretningen har givet plads til rummelig stue, originalt køkken, soveværelse, entre og flisetoilet med brus. Såfremt der er behov for yderligere værelser, er det muligt at inddrage en del af stuen til ekstra værelse.
 
Den dejlige grund henligger som solrig græsplæne med spredte træer og buske. Mod naboer og vej skærmer tæt randbeplantning, hvilket medvirker til at skabe et dejligt, ugenert miljø i haven. I forbindelse med huset er der stor, afskærmet og overdækket fliseterrasse mod syd. I haven er der desuden fritliggende udhusbygning.
 
Ejendommen er beliggende i fredeligt, lukket vejområde godt 1.200 m fra stranden samt med gåafstand til flere fredede naturområder.
 
Ejendommen indeholder:
Lys og rummelig opholdsstue med brændeovn og varmepumpe samt udgang til den overdækkede terrasse. Ældre køkken med god skabsplads. Soveværelse. Flisetoilet med brusemulighed. Entre med god skabsplads.

Ikke til salg
Boligareal
52 m2
Værelser
2
Byggeår
1967
Ejerudgift pr. md.
2.302
Grundareal
1.204 m2
Udhus
12 m2
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 1.200 m
Boliglån
vores

Lignende ejendomme